birchgm@birchgm.dk 89 20 72 00
Vigtig information ved indflytning
Vi har her samlet fire ting, du skal vide inden indflytning.
1. Inden du hænger noget op på væggene
Inden du hænger billeder, hylder eller andet op i din nye bolig, er det vigtigt, at du læser infomappen for det projekt, du bor i, grundigt igennem. Væggene og badeværelserne i vores boliger kan være opført i gasbeton eller fermacell fibergips, og der kan derfor være særlige krav til, hvordan og hvor du må montere ting på væggene. For at undgå skader og unødige udgifter anbefaler vi, at du orienterer dig grundigt i infomappen, inden du foretager ændringer i boligen.
Du finder infomapperne her.
2. Ventilationsanlægget
Du må ikke ændre på indstillingerne til ventilationsanlægget eller skrue på ind- og udblæsningsventilerne, da dette er indstillet efter boligens indretning og størrelse. Så længe Birch Ejendomme drifter din bolig, laver vi eftersyn på ventilationsanlægget én gang årligt og kontrollerer/skifter filtrene.
3. Tilmelding til forsyning
Birch Ejendomme sørger for at tilmelde dig de respektive forsyningsværker. Vi aflæser eller fjernaflæser derfor målerne i din nye bolig på overtagelsesdagen, og giver besked til forsyningsselskaberne.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker yderligere information om dette.
4. Nyetableret have og hæk - pasning og pleje
Er du flyttet ind i en bolig med nyanlagt græsplæne og hæk, er det vigtigt for dig som lejer at sikre, at beplantningen får de bedste vækstbetingelser.
Derfor er det vigtigt, at du vander både græs og hæk regelmæssigt, særligt i tørre perioder. Du kan med fordel anvende almindelig gødning for at fremme en sund og stabil vækst.
Græsset skal have en højde på ca. 7–8 cm, før det klippes første gang – dette sikrer en stærkere og mere modstandsdygtig plæne.
Hvis der opstår ukrudt i plænen, er det helt normalt i etableringsfasen. Når du begynder at klippe græsset regelmæssigt, vil ukrudtet blive stresset og forsvinde gradvist.