Google Maps
test

Sorø

cta Umbraco.Web.PublishedModels.OneColumnText

Find din næste lejebolig i Sorø her

Den naturskønne by Sorø beliggende mellem Slagelse og Ringsted, har blot 50 minutters transporttid med direkte tog til København H. Sorø er det oplagte valg for dig, der søger en lys og moderne lejebolig i en charmerende by omgivet af natur og med nem adgang til en række andre byer på Sjælland.

Vil du bo til leje i Sognevangen, Sorø?

Vi har pt. ingen lejeboliger i Sorø. Men skriv dig på interesselisten. Så får du besked når vi har nyt på vej.

cta Umbraco.Web.PublishedModels.OneColumnText

Oplev Midtsjælland med et rækkehus i Sorø

Med en lejebolig i Sorø bor du nær alt, du har brug for i hverdagen. Her er alt fra gode daginstitutioner, skoler, uddannelser, indkøbsmuligheder samt et godt forenings- og byliv med muligheder for både børn og voksne.

I Sorø centrum findes et aktivt byliv med masser af spændende butikker og lækre spisesteder. Gå på opdagelse i byens hyggelige gader eller besøg det centrale shoppecenter Holbergarkaden, hvor der er spændende butikker for enhver. Skal indkøbene klares har Sorø mange forskellige dagligvarebutikker og indkøbene kan klares i alt fra SuperBrugsen og Meny til Fakta, Netto, REMA 1000 og Lidl.

I Sorø er der mange daginstitutioner samt gode folkeskoler, som Sorø Borgerskole, Frederiksberg Skole og Pedersborg Skole. Dertil findes der også Sorø Privatskole. Med en lejebolig i Sorø er der altså rig mulighed for at vælge daginstitution og skole, der passer til dine børn. Bor du med større børn, findes der også Sorø Akademi, der er byens gymnasium for både dags- og kostelever.

Sorø har et aktivt foreningsliv og med en lejebolig i Sorø er der mange muligheder for at dyrke lige netop den sport, du holder af. I byen findes både Sorø Svømmehal, Sorø Tennis Klub og Sorø Idrætshal, hvor du kan dyrke eksempelvis badminton, volleyball, basketball, gymnastik, bordtennis m.m. Derudover har Sorø også gode outdoor-faciliteter, som bueskydningsbane, Sorø Jagtforening, Sorø Fiskepark, Sorø Roklub, Skydebaneforening Søskoven samt mulighed for at sejle kajak på Sorø Sø.

Bor du til leje i Sorø er du aldrig langt fra skønne naturoplevelser, og byen og de omkringliggende omgivelser har alt, hvad naturelskeren kunne ønske sig. Midt i byen ligger Sorø Sø, som danner rammer om alt fra smukke stier til roklub og badestranden Skjolden. Parnas Natur og Aktivitetspark er et oplagt sted for familieudflugt, hvor man kan nyde udelivet og de skønne omgivelser centralt i Sorø. Er du til løb i naturen, findes der gode løberuter i Grydebjerg Skov og Sønderskov. Holder du af lange gåture i naturskønne omgivelser skal du ikke snyde dig selv for at gå igennem ”de gule porte”, der leder ind på Filosofgangen, som indbyder til smukke, lange gåture i skoven. Et andet absolut must i Sorø er et besøg i Akademihaven, som er den tidligere klosterhave, hvor munkene dyrkede urter i gamle dage. I dag er det en smuk og velpasset lysthave, som er ejet af Sorø Akademi. I området findes desuden Sporet i Lyng, som er et populært vandreområde samt det naturskønne område Lille Finland.

For de kunst- og kulturinteresserede lokker Sorø Kunstmuseum med spændende kunstudstillinger, der løbende skiftes ud samt events som forfatter-samtalesalon, koncerter, foredrag om kunst og særlige aktiviteter for børn.

Med en lejebolig i Sorø bor du derfor tæt på alt, hvad du har brug for – og mere til. Det er altså ikke uden grund, at Sorø er et meget populært valg blandt både unge, par uden børn, børnefamilier og seniorer.

Bo centralt med en lejebolig i Sorø

Beliggende centralt på Sjælland og med nem adgang til motorvej har du med en lejebolig i Sorø nem adgang til en række større byer. Det gør Sorø optimal for pendlere og andre, der ønsker en bolig i rolige og naturskønne omgivelser, men stadig tæt på København. Den direkte togforbindelse mellem Sorø og København gør, at hovedstaden kun er en 50 minutters togtur fra din lejebolig i Sorø, og togene går hele to gange i timen.

Sorø er beliggende lige midt imellem Slagelse og Ringsted, som begge kan nås på under 20 minutters kørsel. I begge byer findes både flere arbejdspladser og uddannelser, som nemt kan tilgås fra de nye rækkehuse i Sorø.

Har du fundet et rækkehus i Sorø, der passer til dig?

Ønsker du at være blandt de første til at høre om vores rækkehuse i Sorø, kan du tilmelde dig vores interesseliste. Her vil vi informere når vi bygger nyt i området.

Er du interesseret i en lejebolig nær Sorø, har vi hos Birch Ejendomme også boliger  i Slagelse.

Hos Birch Ejendomme hjælper vi dig gerne med at finde din nye lejebolig på Sjælland. Tilmeld dig vores interesseliste eller kontakt os for mere information.

Få et godt overblik over lejeboliger i Sorø med Birch Ejendomme. Her tilbyder vi nemlig skønne rækkehuse, hvor du kan bo tæt på naturen. Sorø ligger både tæt på Slagelse og Ringsted, og så er du også mindre end en time fra København. Så tilmeld dig vores interesseliste, og få muligheden for at flytte i en moderne lejebolig i en charmerende by.

Prisen for en lejebolig i Sorø kan variere en del, og den kommer helt an på boligens antal værelser, størrelser, placering og meget andet. Du bør derfor overveje dine behov og ønsker. Derudover kan du tilmelde dig vores interesseliste, så du kan være blandt de første til at få besked om vores lejeboliger i Sorø.

I Birch Ejendommes lejeboliger i Sorø må du gerne holde husdyr. Faktisk kan du have op til to kæledyr efter aftale med din udlejer. Vores lejeboliger i den naturskønne by er et oplagt sted at slå dig ned, hvis du ønsker at være omgivet af natur, så du eksempelvis nemt kan tage hunden med på en lang og hyggelig gåtur.

houses







Vis alle beliggenheder

Boligtype



Husleje - DKK

Størrelse - m²