birchgm@birchgm.dk 89 20 72 00
Birch Ejendomme søger byggejord
Birch Ejendomme har stor erfaring, opbygget over mange år, med opkøb af byggejord, der er velegnet til opførelse af rækkehusprojekter og etagebyggeri. Kontakt os i dag og hør om dine muligheder, hvis du leder efter en seriøs køber til din jord.
Jord til nye boligudviklingsprojekter
Hos Birch Ejendomme er vi altid på udkig efter jord til nye, spændende boligudviklingsprojekter. Vi er særligt interesseret i jord i og omkring de store og mellemstore danske byer, og gerne i hele landet. Som udgangspunkt er vi interesseret i jord på minimum 2 ha eller jord der giver mulighed for opførelse af minimum 50 boliger, men vi hører også gerne fra dig, hvis du er i tvivl om, hvorvidt netop din jord er interessant for os.
En solid samarbejdspartner med mange års erfaring
Hos Birch Ejendomme har vi +10 års erfaring med ejendomsudvikling med særlig fokus på omdannelse af landbrugsjord samt industri- og erhvervsområder til boligområder. Vi udvikler altid kun projekter, som vi selv vil eje, drive og udleje over en længere periode. Dette skaber en ro og tryghed i at bevare området og dets identitet for både sælger og eksisterende indbyggere.
Lad os stå for processen
Med interne specialister kan vi handle hurtigt på forespørgsler og eventuelle muligheder for udviklingen af din jord. Hos Birch Ejendomme tilbyder vi at forestå og bekoste udviklingen af jorden, og dermed tage os af dialogen med myndighederne, såvel som f.eks. udarbejdelse af bebyggelsesplan, kommuneplantillæg samt byggeretsgivende lokalplan.
Formidlerhonorar
Har du kendskab til nogen i dit netværk, der kunne være en potentiel sælger af byggejord? Vi betaler gerne et honorar for din ulejlighed, hvis du kan sætte os i kontakt med vedkommende, og det ender med en købsaftale.
Kontakt os i dag og hør nærmere.