birchgm@birchgm.dk 89 20 72 00
Birch Ejendomme byder velkommen til ny CEO, Lars Bay-Smidt
Birch Ejendomme byder velkommen til ny CEO, Lars Bay-Smidt
Med stor glæde annoncerer vi, at Lars Bay-Smidt er tiltrådt som ny CEO i Birch Ejendomme pr. dags dato. Med en imponerende baggrund som koncernchef hos Plantas Group og mange års erfaring som erhvervsleder vil Lars stå i spidsen for vores dygtige team af fagfolk og ledere.
Ansættelsen af den nye CEO sker som en udvidelse af direktionen og et led i Birch Ejendommes strategi om at styrke sin position som en af de førende aktører på det danske ejendomsmarked.
Solid forstærkning til ledelsen og forretningen
Lars Bay-Smidt er en erfaren, dedikeret og motiverende topleder med mange års ledelses- og bestyrelseserfaring fra danske og internationale virksomheder inden for såvel produktion som handel. I Birch Ejendomme vil han stå i spidsen for en fortsættelse af virksomhedens positive udvikling gennem en fortsat stærk holdindsats.
”Jeg ser frem til være en del af Birch Ejendomme og bringe min mangeårige erfaring til holdet for at opnå stadig større resultater sammen,” siger Lars Bay-Smidt.
Thomas Bertelsen, der fortsætter i rollen som Chief Commercial & Transaction Officer, siger om udvidelsen af direktionen: ”Jeg ser frem til at få en stærk profil som Lars Bay-Smidt ombord på holdet. Jeg er fuld af forventninger - både på virksomhedens, medarbejdernes og mine egne vegne - til det fremadrettede samarbejde.”
Læs pressemeddelelsen her.