False
test

Birch Ejendomme er guldsponsor af Team Rynkeby

cta Umbraco.Web.PublishedModels.OneColumnText

Vi støtter Team Rynkeby

Hos Birch Ejendomme støtter vi Team Rynkeby, der cykler fra Danmark til Paris for at samle penge ind til kritisk syge børn.

Team Rynkeby er et internationalt velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris til fordel for børn med kritisk sygdom. I ryggen har Team Rynkeby 2.250 cykelryttere og 360 hjælpere fordelt på 65 lokale hold i ni lande. Fonden arbejder målrettet for, at ingen børn i fremtiden skal dø af kræft. I Danmark cykler Team Rynkeby for at indsamle penge til Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

Gør en forskel – i fællesskab

Hos Birch Ejendomme har vi i år også vores egen deltager med, Anika Rimer Sørensen, som i juli 2022 klikker i pedalerne og cykler den lange og udfordrende rute fra Danmark til Paris for at indsamle penge til børn med kritiske sygdomme og deres familier. Ruten gennem Europa byder både på spektakulære stigninger og storslåede naturoplevelser. Motivationen finder Anika i at kunne hjælpe kritisk syge børn og deres familier samt i det stærke fællesskab, der opstår blandt cykelrytterne.

”Jeg tilmeldte mig Team Rynkeby, fordi jeg ønsker at være med til at gøre en forskel for kræftramte børn. At mærke fællesskabet på holdet og vide, at vi cykler for en vigtig sag, er en kæmpe motivationsfaktor.”
– Anika Rimer Sørensen, medarbejder hos Birch Ejendomme

I den gode sags tjeneste

I 2021 havde Team Rynkeby mere end 6.500 sponsorer, og samme år kunne fonden donere 72,4 mio. DKK til organisationer, der hjælper børn med kritiske sygdomme. Heraf gik 24 mio. DKK til Børnecancerfonden og Børnelungefonden i Danmark. Hos Birch Ejendomme er vi stolte af at støtte op om dette givende initiativ, og vi ser frem til at følge holdet mod den franske hovedstad til sommer.

Læs mere om Team Rynkeby her

cta Umbraco.Web.PublishedModels.OneColumnText

 

 

 

 

 

 

Del Nyhed:
houses








Vis alle beliggenheder

Boligtype



Husleje - DKK

Størrelse - m²