test

Birch Ejendomme er ny Guldpartner i AGF

cta Umbraco.Web.PublishedModels.OneColumnText

Birch Ejendomme har indgået et nyt partnerskab med AGF i 3F Superligaen

Vi kan med stolthed annoncere at vi er blevet Guldpartner for AGF i 3F Superligaen, og vi glæder os til at støtte op om fodbolden i Aarhus’ største klub.

AGF og Birch Ejendomme deler værdifællesskab

I 2020 blev AGF den første Superligaklub til at arbejde strategisk med bæredygtighed, da de præsenterede deres nye strategi. Denne skal gøre AGF og Ceres Park mere klimavenlig. Birch Ejendomme og AGF deler et værdifællesskab om fremtidens byggeri, som både AGF og Birch Ejendomme ønsker at præge i en ansvarlig retning.

Hos Birch Ejendomme har vi fokus på at udvikle mere DGNB-certificeret byggeri og boligområder, samt skabe trygge hjem med plads til mangfoldighed og fællesskab.

Gennem et partnerskab med AGF ønsker vi i Birch Ejendomme at sætte større fokus på Østjylland og især Aarhus og omegn, med et ønske om, at partnerskabet vil øge de kvalitetsbevidste østjyders kendskab til Birch Ejendomme.

AGF

AGF er en af landets mest kendte fodboldklubber med hjemmebane på Ceres Park i Aarhus. Klubben er en del af Aarhus Gymnastikforening af 1880 som blev stiftet i 1880 og dermed er AGF en af verdens ældste fodboldklubber. AGF spiller i 3F Superligaen og driver også et kvindehold i Gjensidige Kvindeligaen.

Siden starten har klubben været lig med traditioner, forskellighed og historie på en måde, der samtidig signalerer energi, optimisme og sammenhold.

AGF har vundet det danske mesterskab fem gange og det er også blevet til otte gange sølv og elleve gange bronze i Danmarksturneringen, samt ni pokaltitler. Dermed er AGF den mest vindende jyske fodboldklub gennem tiden.

AGF rykker ind på et banebrydende nyt og moderne fodboldstadion i sommeren 2026.
Læs mere om AGF her.

cta Umbraco.Web.PublishedModels.OneColumnText

 

 

 

 

houses














Vis alle beliggenheder

Boligtype



Husleje - DKK

Størrelse - m²