birchgm@birchgm.dk 89 20 72 00
BFA Konsulenttjenesten på besøg i Fredericia
Hos Birch Ejendomme gør vi en dyd ud af at have et godt og sikkert arbejdsmiljø på vores byggepladser rundt om i landet.
På baggrund af god praksis på vores byggeplads i Fredericia aflagde et undervisningshold fra BFA Konsulenttjenesten i sidste uge et besøg på byggepladsen, hvor vi er i gang med at opføre det nye byggeri, Skovhaven. Her gav vores byggeleder og formand en rundvisning med fokus på vores sikkerhedsforanstaltninger på pladsen.
Samarbejde og læring for begge parter
Besøget var en del af undervisningen for et nyt hold arbejdsmiljøkonsulenter, og holdet har derfor mulighed for at bruge materialet i undervisningssammenhæng. Samtidig får vi hos Birch Ejendomme også gavn af den komplette screening af byggepladsen, som de studerende udarbejder, så vi i sidste ende i fællesskab kan skabe en endnu bedre og mere sikker byggeplads.
Om BFA Konsulenttjenesten
BFA Konsulenttjenesten er en gruppe af erfarne arbejdsmiljøfolk forankret i Byggeriets Arbejdsmiljøbus, Bam-bus. Konsulenttjenesten er et tilbud til alle virksomheder i byggebranchen, og de formidler god arbejdsmiljøpraksis til byggepladser og byggevirksomheder. Ved at besøge byggepladser og byggevirksomheder er BFA Konsulenttjenesten med til at forbedre arbejdsmiljøet med forebyggende indsatser.