birchgm@birchgm.dk 89 20 72 00
Nye lejeboliger nær Kolding
Udlejningen er netop startet af de i alt 86 lyse og moderne rækkehuse i naturskønne og rolige omgivelser i Sdr. Bjert nær Kolding. Den grønne og rolige beliggenhed er særlig attraktiv for børnefamilier, par uden børn, singler og seniorer, som ønsker at bosætte sig i smukke omgivelser blot en kort køretur fra Koldings sprudlende bymidte.
Lyse rækkehuse i ét-plan
De nye rækkehuse i Esters Have opføres i varierende størrelser og med forskellige planløsninger, der fordeler sig på to til fem værelser. Samtlige boliger er centeret omkring et lyst og åbent køkken-alrum, der rummer både køkken, spiseplads og stue. Boligerne har egen udgang til privat terrasse og en lille, overskuelig have direkte fra køkken-alrummet. Det tidløse køkken er opført i stilrene HTH-elementer og indeholder alt i hårde hvidevarer. Boligernes badeværelse er opført i moderne og enkle materialer, og indeholder alt, du har brug for. Samtlige af boligens rum er opført med gulvvarme og boligen har desuden et luftrensende ventilationsanlæg, som sikrer et sundt og optimalt indeklima i boligen. Boligerne opføres desuden med egen parkeringsplads.
Bo i grønne omgivelser
De nye lejeboliger i Esthers Have er omgivet af grønne områder, der gør boligområdet attraktiv for alle, der sætter pris på at bo i naturlige og rolige omgivelser. Selve boligområdet omkring Esthers Have opføres også med fokus på at skabe grønne fællesarealer, der indbyder til både ro og fordybelse i naturen, samt fællesskab blandt beboerne.
Et aktivt lokalsamfund
Sdr. Bjert er beliggende syd for Kolding, blot fem minutters køretur fra byens sprudlende midte. Sdr. Bjert er en hyggelig, mindre by med et aktivt lokalsamfund og alt, du har brug for i hverdagen. Her er både indkøbsmulighed, skole, daginstitution og sportshal. Samtidig er byen også beliggende med nem tilgang til både Kolding samt til motorvejen, der nemt tager dig til en række andre byer i området.
Vil du vide mere?
Læs mere om de nye lejeboliger i Esthers Have