Udlejningen er startet
Udlejningen er netop startet af 77 nyopførte rækkehuse i Hasselhusene i Vonsild, Kolding. Projektet har fået sit navn fra beplantningen i området, hvor bl.a. hasselbuske er med til at løfte biodiversiteten.
Hasselhusene er det første projekt, som Birch Ejendommes egen tegnestue har stået for fra start til slut. I udviklingsfasen er der gået mange tanker til at skabe et bæredygtighedscertificeret byggeri med fokus på at etablere grønne arealer, der støtter op om både fællesskab samt plante- og dyreliv.
77 nyopførte rækkehuse
Hasselhusene består af 77 skønne ét-plans rækkehuse beliggende på et lukket og dermed børnevenligt vænge. Boligerne kræver minimal vedligehold, hvilket ligger op til en hverdag med tid og overskud til det, man holder af. Rækkehusene opføres i størrelser fra 71-128 m2 med planløsninger, der fordeler sig på to til fem værelser.
Fællesskab i grønne omgivelser
Vonsild er en forstad til Kolding, og området byder på et trygt lokalsamfund med et rigt foreningsliv. I den lokale idrætsforening dyrkes alt fra fodbold til yoga, og alle har således mulighed for at blive en del af fællesskabet.
I nærområdet findes både indkøb, skole, daginstitution og idrætsfaciliteter - og så er der blot fire kilometer ind til Kolding centrum.
Du er også meget velkommen til at kontakte udlejningsassistent Eva Jørgensen på tlf. 54 55 40 35 eller på mail emj@birchgm.dk.